Dæmonernes Hvisken
Grundig beskrivelse af både det psykiske og det fysiske miljø
i uddraget af Dæmonernes hvisken:
Mira, der er hovedperson i historien, bor i en stor by, der
hedder Citta, som ligger i landet Dakja.
Hun er datter af hofbibliotekaren og bor i et stort
bindingsværkshus i nærheden af byens store, flotte slot.
Hendes familie, der hører til de mest højbårne i hele landet,
består af Mira, hendes storebror Rainer, hendes søster Isoldi, som er forlovet
med Ivo, hendes bedstemor Lovinias, bedstefar Codru samt hendes mor Inna og
hendes far Xandru. Deres amme hedder Tonia.
Fysisk miljø:
I byen, der ligger ved nogle bjerge med slottet hævet over
byen, er der mange smalle og snoede gader, gyder og stræder. Rundt om hele byen
er der en ringmur. Slottet er bygget ind i en bjergside.
En gang om året er der en hellig og smuk forårsceremoni, hvor
man tilbeder guden Yenta.
Indbyggerne i Citta, narrioerne, tilbeder guden Yenta der
kommer fra den hellige Månehule og fragter den til Soltårnet på byens torv,
hvor der er en bybrønd, som optoget samler sig omkring.
I byen er der en søjlehal, der på visse dage bliver brugt som
rådhus og på andre dage som overdækket markedsplads.
I byen er der broer, som hedder Nørrebroen og Vindebroen og
floder, som hedder Saugafloden og Zoharfloden.
I byen er der en havn, og der er en eng bag havnekvarteret.
Der er en skov ved siden af byen, hvor de fleste fra Truwastammen
går hen og lavede boder. I Truwastammens by er der nybyggede pilehytter og
flettede hytter.
Inde i Miras hus er der et duebur fyldt med en masse duer,
som Mira kan fodre. Der er også et tårnværelse, et bibliotek og en skrivestue.
Psykisk miljø:
Mira prøvede at genkende hendes storebror Rainer i optoget
men kunne ikke, da hun ikke havde set ham længe.
Hun var overbevist om, at hendes morfar ikke ville blive glad
for at se hende mellem håndværkerungerne og tjenestefolkene fra byen, mens hun
kiggede på optoget.
Da Tonia så, at Mira stod og kiggede på optoget, som hun ikke
måtte, blev hun sur og trak Mira med ind til hendes mor, og Mira fik meget skæld
ud. Bagefter blev Mira meget trist og ked af det.
Da Mira fik skæld ud af sin mor, havde hun mest bare lyst til
at svare igen, men lod være. Mira var sur på sin mor.
Mira ville gerne med til festen på slottet, men det måtte hun
ikke, fordi hun havde kigget på optoget. Hun sukkede, fordi hun ikke skulle
med.
Senere blev Mira træt på grund af den manglende nattesøvn.
Hun har en bedstemor, som hun godt kan lide at være sammen
med. Da Mira er ved hendes bedstemor, husker hun sin tidligere plagen om at få
lov til at holde ved bedstemorens halssmykke.
Miras bedstemor ville gerne have, at Mira blev medlem af
Truwastammen, men for at blive det skulle man have et brandmærke bag ved
venstre øre, og tanken om det fik Mira til at gyse.
Mira ville gerne være et rigtigt medlem af Truwastammen,
fordi hendes bedstemor pludselig blev syg, og smerten fra brandmærket skar som
et lyn.
Bagefter dør Miras bedstemor med ro i sjælen.
Skrevet af Frederik 6.B
