Mor's nye kæreste (Oliver)

Mors nye kæreste Først var jeg enormt glad over, at mor havde fundet en ny kæreste, men efterhånden begyndte jeg at skifte mening. Far døde, da jeg var fem år gammel, og siden da har familien kun bestået af mor, min lillebror Jonas og mig. Mor knoklede virkelig for, at Jonas og jeg skulle have det godt. Hun spinkede og sparede for, at vi skulle være med til alt det, andre havde råd til. Hun gik kun sjældent ud, og når nogen spurgte om hun havde fået sig en kæreste, lo hun bare og svarede, at hvordan i alverden skulle hun kunne få tid til det, når hun var alene-forsørger med fuldtidsarbejde? Den dag jeg fyldte tretten år, havde mor inviteret venner og familie til fødselsdagsselskab. Mor havde lavet en masse god mad og bagt kager. Hun havde været i gang hele natten og så både udslidt og bleg ud. Da vi var færdige med at spise, bad moster Jane mig om at hjælpe med at rydde af bordet. - Nu lader vi mor slappe lidt af, ikke sandt? sagde hun og blinkede til mig. Da jeg gik ud i køkkenet med en stabel tallerkner, hørte jeg mor fortælle hende, at hun var blevet inviteret ud, af en mand, som hun havde mødt på sit arbejde. Næste uge gik uden, at mor sagde noget som helt om, at hun var blevet inviteret ud til mig eller Jonas. Jeg havde selvfølgelig fortalt, Jonas hvad jeg havde hørt. Men en uge efter min fødselsdag fortalte hun at hun at hun, skulle ud og spise næste fredag aften med sit firma. Så vi skulle passes af mormor og morfar. Der smuldrede hele min plan om, at jeg vil snige mig ud af huset og følge efter hinde nu, hvor vi skulle 50 km. Øst på. Til Kalundborg, en lille by, men stor nok til at være på et kort. Hvorfor skulle far, også være i militæret. Hvorfor skulle han side i den tank, der kørte over den vejsidebombe. Fredag eftermiddag kom mormor og morfar og hentede os. I de to timer og 13 min. vi sad i bilen, spekulerede jeg på, hvem det var mor skulle ud og spise med i aften. Jeg viste godt at hun ikke skulle ud og spise med firmaet. Det var de længste to dage jeg nogen sinde har opblevet. Selv om mormor og morfar gjorde alt. vi var i: svømmehallen, biografen og vi fik lasagne til aftensmad, tænkte jeg stadig på, hvem det var mor var blevet inviteret ud af. Jeg vågnede først op fra min lille trance, da mormor spurgte, om jeg tænkte på min mor. Jeg nikkede. Hun spurgte om det var det med din mors ny kæreste. Jeg nikkede igen. Hun sagde at jeg ikke skulle være nevøs. Din mor har haft mange kærester sagde morfar. Det fik jeg det lidt bedre af, men hvem er det hun er blevet forelsket i?? spurgte jeg. Det ved jeg ikke, men nu er vi hjemme ved jer. Da vi holdt stille, stormede jeg ud af bilen og ind i huset, men jeg råbte mor mor… ja jeg er inde i stuen, svarede mor. Men da jeg nåede hen til stuen var mor ikke alene, hun sad i sofaen sammen med en mand. Han smilede til mig. Hvem er det?? Det er Peter, svarede mor. Han er min nye kæreste. Hvad råbte jeg. Efter en den dag, boede Peter i vores hjem. Han smilede hele tiden til os. Jeg kunne godt se, hvordan mor var blevet forelsket i ham. Men den dag han kom med en gave, mistede jeg troen til ham. Jeg havde nemlig engang læst en historie oppe i skolen, om en far der kom hjem, og prøvede at købe sig ind. Men det skal han ikke. Ham Peter skal ikke komme og købe sig ind. Jeg løb op på midt værelse, og fandt et stykke papir og en blyant frem. Han skulle ud, smides ud. Min plan var at få mor til at blive så sur på ham, at hun ville smide ham ud. Men hvordan? En dag hvor mor kom sent hjem, og Peter skulle lave mad, fik jeg en ide. Jeg ventede på han havde fået lavet så meget af chili con carne, at det kunne blive smidt ud over det hele. Da han endelig så skulle ind, og se til min lille bror, slog jeg til. Jeg løb ud i køkkenet. Tog gryden med chili con carne og smed indholdet ud over hele køkkenet. Det var perfekt timet. Jeg hørte mor komme ind af døren, så jeg skyndte mig ind i stuen til Jonas. Mor og Peter mødtes på samme til i køkkenet. Mor råbte, og Peter måbede. Ud, ud af midt hus, nuuu råbte mor. Peter gik langsomt op at trappen og pakkede sine ting. Det var lidt for nemt, trængte jeg, men det gør ikke noget. Ti minutter senere kom Peter ned med alle sine ting. Siden den dag så vi ham ikke mere. Sådan endte den historie om en dreng der ville smide hans stedfar ud.