Mors nye kæreste (Helene)

Først var jeg enormt glad over, at mor havde fundet en ny kæreste, men efterhånden begyndte jeg at skifte mening. Far døde, da jeg var fem år gammel, og siden da har familien kun bestået af mor, min lillebror Jonas og mig. Mor knoklede virkelig for, at Jonas og jeg skulle have det godt. Hun spinkede og sparede for, at vi skulle være med til alt det, andre havde råd til. Hun gik kun sjældent ud, og når nogen spurgte om hun havde fået sig en kæreste, lo hun bare og svarede, at hvordan i alverden skulle hun kunne få tid til det, når hun var alene-forsørger med fuldtidsarbejde? Den dag jeg fyldte tretten år, havde mor inviteret venner og familie til fødselsdagsselskab. Mor havde lavet en masse god mad og bagt kager. Hun havde været i gang hele natten og så både udslidt og bleg ud. Da vi var færdige med at spise, bad moster Jane mig om at hjælpe med at rydde af bordet. - Nu lader vi mor slappe lidt af, ikke sandt?, sagde hun og blinkede til mig. Da jeg gik ud i køkkenet med en stabel tallerkner, hørte jeg mor fortælle hende, at hun var blevet inviteret ud, af en mand, som hun havde mødt på sit arbejde. Da mor kom hjem sagde mor til moster Jane, som skulle passe os, at hende og Mik havde en ny aftale på fredag, hvor han skulle komme og spise. Jeg tænkte det var godt, men jeg var lidt for hurtig. Da han kom, gav han mor en krammer, og havde gaver med til os, Jonas fik den Tintin dukke, han hade ønsket sig. Jeg fik et lille smykkeskrin med en prinsesse på, surt, der var også pinke perler på. Han havde mørkt hår og jakkesæt på. ”Slap af, du skal kun spise aftensmad ”, skulle jeg lige til at sige, da Jonas redede mig, da han sagde ” jeg skal tisse ”. Mor hjalp ham på WC, og hvem var så tilbage mig og den såkaldte Mik med slikhår. Han spurgte mig: kan du bruge gaven til noget,? Ja jeg vidste ikke du var 13. Din mor sagde min lille pige, men hun har talt meget om jer ”. Jeg sagde bare ”ja-tak, det gør ikke noget. Det var jo ikke din skyld ” Nu kom mor og Jonas ud fra wc´et . så sagde : ”Jonas skal vi ikke snart spise”? ”jo” sagde mor sæt jer gerne. ”Vi skal have pandekager ” ”jaaahhh”, sagde Jonas ”ligesom i Rasmus klump” Ja, det var, hvad vi skulle have, tykke sprøde pandekager med sirup, sukker, jordbær marmelade og alt det der ummhh Men pludselig kom jeg til at vælte sirupen over Mik, OG han blev sur. Han råbte op og skældte ud, og så slog han mig den nar. Jeg skreg op græd. Mor rejse sig og sagde: hvad fanden tænker du på, du skal sgu ikke slå mine børn, så er det ud!! Også endte det meste jo alligevel godt.